23948sdkhjf

Markant ungarbejder-lønhop hos Lidl

Lidl Danmark har besluttet at hæve lønnen for deres ungarbejdere, således at de fremover vil blive betalt godt 80 kroner i timen for deres arbejde.

Det er en stigning på 10 kroner i timen.

- Jeg er glad for, at vi i dag kan præsentere vores nuværende og kommende ungarbejdere for en lønramme, der giver dem den anerkendelse, de fortjener. Konkret betyder det, at vi fra den 1. juli i år hæver ungarbejderlønnen med 14 procent, siger HR-direktør Sine Dolberg.

HK håber lønhop vil inspirere

Lønhoppet glæder også HK Handels formand Mette Høgh.

- Det er så velfortjent og dejligt, at arbejdsgiverne vil honorere en så vigtig ressource i dagligvarehandlen – vi kan ikke klare os uden dem på den måde, butikkerne er struktureret i dag med de meget lange åbningstider. Med en meget lav ledighed og et stort behov for arbejdskraft, er det rigtigt godt, at Lidl nu sætter fokus på det helt indlysende: Bedre lønforhold.

- Jeg håber, at andre arbejdsgivere også vil lade sig inspirere til at løfte på lønområdet. Vi har brug for kvalificeret arbejdskraft og dygtige kolleger i handelsbranchen, og det får vi, når vi giver en anerkendelse, der modsvarer kompetencerne og er med til at fastholde de unge i branchen, siger hun.

Sine Dolberg forklarer, at Lidl på trods af lønstigningen ikke giver den højeste løn på markedet.

- Det er dog samtidig vigtigt for mig at sige, at det ikke er gjort med branchens bedste løn. Derfor skal dette tiltag ses i sammenhæng med vores massive investering i gode udviklings- og karrieremuligheder, som gør det muligt for de unge mennesker at uddanne og udvikle sig fagligt såvel som personligt, samtidig med at de arbejder i Lidl.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109